Om ASLO

Hvad er Akademiet for selvledende organisationer?

Hvad går det ud på?

Hvorfor et akademi for selvledende organisationer?

Den selvledende organisation er et fænomen i tiden med rødder langt tilbage og med nye udfoldelsesmuligheder. I den selvledende organisation mødes det gamle frihedsideal om ansvarlig autonomi med en moderne verden præget af usikkerhed, uforudsigelighed og et truet naturgrundlag – men også med en verden med helt nye muligheder for at samarbejde på anderledes måder.

Den ansvarlige autonomi har været essensen af det moderne frihedsideal siden Immanuel Kant formulerede det for 250 år siden. Vi er nået et godt stykke vej i realiseringen af Kants ideal, men stadig er autonomien begrænset. Mange er stadig underlagt ordrer og kommandoer både i arbejdet og udenfor, og oplever ikke meget autonomi. Omvendt har mange frihedsgrader i deres liv, men udnytter dem uansvarligt.

Den selvledende organisation er et nyt skud på stammen til at realisere Kants frihedsideal. Den baserer sig netop på ansvarlig autonomi blandt alle deltagere i organisationen. Idealet er her, at alle tager del i ledelsen med udgangspunkt i de roller og erfaringer, de har hver især. Alle er med til at skabe organisationens værdier og kerneopgaver, og alle er ansvarlige over for værdierne og opgaverne.

Den selvledende organisation er et ideal, og ingen kan måske fuldt ud nå idealt, men mange steder er der store muligheder for at komme tættere på det.

De selvledende organisationer skal styrkes, fordi de er:

  • En modbevægelse mod autoritære tendenser i tiden
  • En struktureret og effektiv organisationsform i en verden, præget af usikkerhed og uforudsigelighed
  • En vej til et bedre arbejdsliv et grundlag for social og miljømæssig ansvarlighed

 

Hvad går det ud på?

Akademiets struktur ​

Akademiet er selv en selvledende organisation, hvor alle bidrager med det de kan og ved, og med de ressourcer de har. Hvor der dannes cirkler med udgangspunkt i de interesser akademiets deltagere ytrer interesse for og har ressourcer til. Hvor der tilbydes støtte til afholdelse af arrangementer, facilitering.

 

Akademiet organiseres som en selvledende organisation. Der er en modercirkel, der koordinerer aktiviteter i akademiet. Til modercirklen er der knyttet en række specialiserede cirkler. Det kan være sektor/branche afgrænsede cirkler: en cirkel for sundhedssektoren, en cirkel for privat service, en cirkel for uddannelse. En cirkel for NGOere eller græsrodsorganisationer. En cirkel for forskning. Hvilke cirkler der dannes, afhænger af hvor der er interesse og initiativ.

Til modercirklen er der ligeledes knyttet to cirkler, der har tværgående opgaver. A) En facilitatorcirkel, der tilbyder praktisk tilrettelæggelse og facilitering af aktiviteter i de specialiserede cirkler. B) En kommunikationscirkel, der står for kommunikation, både internt og eksternt.